Det er vigtigt at følge doseringsanvisningerne
For lidt og for meget! Det er vigtigt at følge doseringsanvisningerne. Men er det meget varmt, trækker planten utrolig meget vand for at blive nedkølet via fordampning. Al den næring, der følger med ’kølevandet’, har planten ikke nødvendigvis brug for. Derfor er det en god ide at skære ned på normal gødningsdosering, når det er meget varmt! Eller at vande med rent vand et par dage. Plantens symptomer er komplekse, men en god rettesnor er følgende punkter.
Næringsmangel ses typisk som
- Blege grønne eller marmorerede/spættede blade (lysegrønne blege pletter). Evt. træder bladnerverne tydeligt frem.
- Gule pletter på bladene, uden at der er tegn på svampeinfektion
- Manglende plantevækst
Overgødskning ses typisk som:
- Meget mørkt grønne blade
- Krøllede og buklede blade, der ikke udvikler sig normalt (tomatblade kan dog også krølle kraftigt p.g.a. lave nattemperaturer. Fænomenet skyldes stivelsesophobning i bladene).
- Gentagne angreb af bladlus
- Enorm bladvækst (grønvækst)
- Næsten ingen blomster eller frugter.
Gartneri Toftegaard sælger egen gødning til brug for enhver plantekultur. Vi har både økologisk og konventionel gødning. Vi har 4 typer af gødning til forskellige formål i haven, drivhuset i krukker og på altanen
Plantenæring – Flydende
Væksthusgødning 3-1-4
Flydende væksthusgødning der indeholder alle nødvendige næringsstoffer. Kan bruges til drivhuset, Maxicap, potter og krukker. Gødningen er rig på kali i forhold til kvælstof, hvilket giver gode, stærke og frodige planter. Ikke egnet til økologisk dyrkning.
Næringsstof | Indhold i % |
Kvælstof (N) I forskellige former | 2,6 % |
Fosfor (P) | 0,8 % |
Kalium (K) | 3,9 % |
Magnesium(Mg) | 0,01 % |
Jern (Fe) | 0,003 % |
Zink (Zn) | 0,0025 % |
Mangan (Mn) | 0,01 % |
Kobber (Cu) | 0,005 % |
Bor (B) | 0,01% |
Molydæn (Mo) | 0,001 % |
Fluor og Klor | Max 0,05% |
Ved hver vanding - Dosering: 20 ml/10 liter vand. 1 skruelåg=18 ml
Husk at skære ned på gødningen i de varme perioder, hvor planten fordamper mere.
Økologisk have- og grøntsagsgødning
Samgranuleret gødning til økologisk dyrkning fra Hornum. NPK 4-1-2
Gødningen er ideel til grøntsagshaven, og specielt tomat og agurkedyrkning. Den er lavet på næringsrige planter, som lupin og hestebønner samt hønsegødning. Den er langtidsvirkende og afgiver mikronæringstofferne i takt med plantens behov. Den stimulerer jordens mikroliv og svider ikke rødderne. 5 L spand rækker til 25 m2. Dosering. En håndfuld ved plantning, samt en håndfuld midt på sæsonen. Ø-mærket.
Næringsstof | Indhold i % |
Kvælstof (N) I forskellige former | 4,0 % |
Fosfor (P) | 1,0 % |
Kalium (K) | 2,0 % |
Tørstof | 87 % |
5 L spand rækker til 25 m2.
Dosering: En plante kræver ca. 500 g. i løbet af ensæson. Hvilket ca. svare til en håndfuld ved plantning, samt en håndfuld midt på sæsonen. Ø-mærket.