Grøn,stuehvidløg

Tulbaghia violacea

Den grønbladede stuehvidløg er, som navnet indikerer, perfekt i en lys vindueskarm, hvor den trives rigtig fint og er grøn året rundt.
Det er en flerårig plante, som får smukke blomsterstande med rosa eller hvide blomster på lange stængler. Bladene bruges som purløg. Blomsterne er supersmukke på smørrebrød. Begge dele smager mildt af hvidløg. Bladene bliver  30-45 cm lange.

Pas på overvanding og vand helst i underskål, da planten kan begynde at lugte af hvidløg hvis de visne dele bliver fugtige.  
Den tåler ikke frost.