Chilismagning Lørdag d. 12/9 2020 (aflyst i 2020)

Kursus

CHILISMAGNING - en HOT og fuldstændig nørdet dag i chiliens tegn! 

Arrangementet er aflyst - kommer igen i 2021 :)

Lørdag d. 12. september 2020 - Kl. 13:00-15:30

SMAGSPRØVER – PLANTESALG – DELIKATESSER – FOREDRAG

Kom og smag på cirka 100 chilisorter, hør et inspirerende og underholdende foredrag, se planterne og notér dig hvilke chilisorter der skal være dine favoritter til haven og drivhuset næste år.

Start smagning ved styrke 0 og arbejd dig opad, evt. helt op til styrke 14. Prøv nye testsorter og hjælp os med at vurdere styrken. Oplev de mange fantastiske aromaer fra chilisorter, der kan gøre en stor forskel i maden. Vi taler om chilidyrkning, overvintring, gødskning, chiliens oprindelse og ikke mindst anvendelse. Hvordan bruger vi bedst chili i mad, hvordan opbevarer vi det store udbytte, hvad er styrke for noget og hvordan ved vi hvor stærk en chili er? Kom til en diskussion blandt kendere og nybegyndere om chilien – verdens stærkeste frugt.

Foredragsholder er Lene Tvedegaard, indehaver af Gartneri Toftegaard og forfatter til flere bøger.

Drivhuscafeen er åben med salg af kager, øl og vand.

Voksne 150 kr. Børn 6-12 år er 50 kr. – børn under 5 år er gratis. BØRNEBILLET købes her.

Du skal printe den ordrebekræftelse som du modtager på din mail, og medbringe den på kurset, som billet. Obs. medbring gerne selv mælk eller yoghurt til at dulme!

Max. deltagere 100.